Hvis du bor i byen eller et stærkt trafikeret sted, eller bare lige op til en vej, en sø, eller andre steder hvor det er upraktisk at komme til at sparke bolden hen, så kan det være en god ide at hegne boldbanen ind. Uanset om det er en lille boldbane du bare ønsker at lave til børnene derhjemme, eller om du er med til at anlægge en boldbane på et legeområde er der god mening i at afgrænse området.

Fodbold

Derfor skal du spærre af

Det er en god ide at afskærme en boldbane, både for at beskytte spillerne, men også de forbipasserende eller tilskuere så de ikke får en bold i hovedet osv. Spillerne vil sætte pris på ikke at blive forstyrret af at nogen krydser banen, og derudover vil en indhegning, alt efter hvor høj den er, være med til at forhindre at bolden ryger langt pokker i vold når der bliver sparket eller kastet i den forkerte retning. Men indhegning behøver ikke at være stor og klodset eller laves i et grimt materiale der skæmmer i naturen. Du kan faktisk sagtens lave en boldbane med naturlige afgrænsninger

Hvorfor bruge hæk som indhegning

Hvis du ønsker en flot og naturlig indhegning som bevarer det naturlige så er det en god ide at bruge en hæk som indhegning. Skal boldbanen ligge et sted hvor der er meget støj og trafik vil en hæk også både virke støjreducerende og modvirke forurening.
Du vil også undgå hegn der bliver ødelagt ved at børnene kravler rundt på det hele tiden.

 

Ligusterhækken er et godt alternativ

Et godt men lidt dyrere alternativ til bøgehækken er ligusterhækken. Den er flot, vokser hurtig og er enormt nem at passe. Den trives i stort set alt slags vejr, og bliver hurtigt tæt og kraftig. Ligusterhækken kan også godt klare sig med kun en klipning om året, og fås også som færdighæk. Vil du hellere have en lidt mere vild hæk, evt. med blomster der danner en smuk ramme om boldbanen, så kan det også være at en hæk af dronningebusk er noget for dig. Se den her: https://plantelivet.dk/dronningebusk-kolkwitzia-amabilis/

Bøgehæk som indhegning

Bøgehækken er en hæk du godt ville kunne bruge til at hegne din boldbane ind med, fordi den både er billig og hårdfør. Den er derudover også meget god til at holde faconen og skal kun klippes 2 gange om året. Den er grøn hele året rundt og vil derfor stå rigtig flot omkring boldbanen. Ønsker du en høj hæk kan  du glæde dig over at bøgehækken også vokser hurtigt. Når du skal starte med at hegne din boldbane ind kan det være irriterende at der skal gå et år eller to før  hækken danner en tæt ramme, så du kan evt. vælge at købe din bøgehæk som færdighæk der allerede har en vis højde.